Fri fragt ved køber over 499 DKK / Levering 1-3 hverdage

Gode råd når du rider i mørke

12. april 2023

Læs de bedste tips og trick

Gode råd når du rider i mørke

Gode råd når du rider i mørke 

Mangler du gode råd til når du rider i mørket? Så er du ikke alene, til trods for at der er mange der gør det her i den mørke tid, ride ud på vejene og stierne, uden at blive godt oplyst for andre trafikanter der måtte krydse jeres vej. Der er regler på området, præcis ligesom der er med cyklister eller biler, men der er også en hel del foranstaltninger, der blot gør det mere sikkert at færdes på vejene efter mørkets frembrud, hvilket er mere eller mindre uundgåeligt, hvis du gerne vil ud på den anden siden af ridebanens hegn her om efteråret og vinteren. 
 

Det er ikke kun din egen sikkerhed du sørger for 

Når du rider ud i mørket, så er det ikke kun din egen sikkerhed der er i fare. Det er andre der færdes efter mørkets frembrud også. Hesten er først og fremmest mere påpasselig og vågen når det er mørk og eftersom at de er flugtdyr, så kan der hurtigt opstå farlige situationer overfor andre trafikanter eller gående, hvis ikke du er synlig. 
 

Hvad siger loven på området? 

Der er lovgivning der fortæller hvad du som minimum skal gøre, når du ønsker at ride i mørket på en offentlig vej eller sti. Først og fremmest skal du have en lygte på dit venstre eller udvendige ben når du rider i vejkanten. Lygten skal kunne gøre dig synlig på minimum 150 meters afstand. Derudover skal hesten også være mærkbar synlig, da det er lovpligtigt at den har reflekser på alle fire ben, der er af en størrelse af mindst 5 cm i højden. 

Den periode hvor det er lovpligtigt at have ekstra belysning på som rytter og for din hest, er i lygtetændingstiden. Dette betyder, at det altså stadig er nødvendigt, selvom at solen kun lige er gået ned og der stadig er en smule lyst i skumringen. 
 

Hvad sker der hvis du ikke følger loven? 

Hvis ikke du overholder lovgivning på området omkring ridning i mørket i lygtetændingstiden, så står du til at få en bøde på minimum 1500 kroner. Penge som du helt sikkert godt kan finde på at bruge på så meget andet, særligt når du har en hest der jo med stor sandsynlighed gerne vil forkæles. Rid derfor kun ud i god tid, medmindre at du har lygte til benet og reflekser til hesten med i lommen. 
 

Er det kun når det er mørkt at lygten skal tændes? 

Måske tænker du at du skal tage lygter med når du rider i mørket og så er det ikke nødvendigt at tænke mere over det. Men det er faktisk ikke kun når det er mørkt at det kan blive nødvendigt med lidt ekstra synlighed for dig og for hesten. Lovgivningen siger nemlig også, at det er nødvendigt med de samme regler for lygte og reflekter på dig og hesten når der er nedsat sigtbarhed, som eksempelvis når det er tåget eller diset. Skal du ud i gråvejret, kan det derfor være en god idé at have dit ekstra mørkeudstyr med i lommen. 
 

Jo mere synlig jo bedre 

Det kan godt være, at der er lovgivning i forbindelse med ridning i mørket, der fortæller at det kun er nødvendigt med en lygte på benet og reflekser på hesten. Dette betyder dog ikke, at det er en god idé at undlade yderligere oplysning af dig og din hest, når i er på farten efter mørkets frembrud. Jo mere oplyst du er, jo større en sikkerhed er der for både dig, din hest og de andre trafikanter der er på veje og stier. 
 

Der findes et væld af udstyr 

Det er ikke refleksveste, ridedækkener i neongul eller lygter der mangler i rideudstyrsbutikkerne. Generelt er der kommet et større og større fokus på det at kunne ride i mørket med stor sikkerhed, både for dig selv om dine omgivelser. At blive set i mørket er slet ikke noget problem, så snart du sørger for at have et godt lager af udstyr med reflekser og lygter til både dig og hesten så der slet ikke er nogen tvivl om at i er på vejen. 
 

Rid ud ud i god tid 

Når du skal ud og ride på vejene og stierne hen ad aftenen, så er det en god idé at kigge på uret inden du tager afsted. Det kan hurtigt blive mørkt og har du ikke lige styr på hvornår solen går ned, eller finder du en god omvej at ride hjem ad, så er det ikke sikkert at du når til stalden inden at det bliver mørkt. Hav derfor altid lygter og reflekser med i lommen når du rider ud, særligt om vinteren, så du er sikker på at du kan blive set hvis det alligevel mod forventningen skulle blive mørkt inden du når hjem. 
 

Væn hesten til mørket 

Det er ikke alle heste der syntes at det er helt lige meget om det er mørkt eller lyst. En god idé er derfor at vænne hesten til mørket lidt efter lidt, ligesom det at vænne sig til lygter, reflekser med videre er nødvendigt for din sikkerhed og hestens ro. Rid med reflekser på benene hjemme og afprøv forskellige refleksdækkener, veste og lygter mens det er lyst og igen når det bliver mørkt når i står i stalden. Det er nødvendigt at hesten føler sig tryg ved at have det ekstra udstyr på, ligesom at den skal vide at det er okay, selvom at det måtte være mørkt. 
 

En pandelygte kan oplyse vejen 

Når du har bestemt dig for at du skal ride i mørket, så er det ikke kun klogt med en masse reflekser og dit lille lys på dit venstre ben. Uanset om du skal ride der hvor du plejer og kender vejen, eller har et ønske om at komme af nye stier, så kan det være rart at se hvad der er foran en. En pandelygte er guld værd når du skal ride i mørket, for den kan nemlig lyse hele vejen op for dig og din hest, å i kan se hvor i træder.  

Andre blogindlæg

Gode rideområder i Danmark

Find de bedste steder

Læs mere
Den bedste velfærd for din hest

Læs vores guide

Læs mere
Ridetøj med broderi

Klubtøj til rytter

Læs mere