Fri fragt ved køber over 499 DKK / Levering 1-3 hverdage

Hvorfor er tilskud vigtigt for din hest?

03. april 2023

Klik for at læse vores liste

Hvorfor er tilskud vigtigt for din hest?

Hvorfor er tilskud vigtigt for din hest?

Skal din hest have et tilskudsprodukt til sit foder? Det korte svar er ja, den skal have de nødvendige vitaminer og mineraler ved siden af det foder den får i form af græs, hø eller wrap, for at være dækket ind med alle de næringsstoffer der er nødvendige for kroppens sundhed. Tilskudsfoder skal tildeles dagligt for at have den ønskede effekt og er et supplement der sørger for at hesten er sund og rask året rundt. Se her og lær mere om tilskudsfoder til heste. 
 

Hvorfor er vitaminer og mineraler vigtige? 

Nogle vitaminer og mineraler kan hestens krop selv danne, enten helt eller delvist, i samarbejde med de mange bakterier der er at finde i hestens mave- tarm system. Dagligt har hestene brug for at der bliver tildelt A, D, C, E, K og nogle B- vitaminer, ligesom at de fleste mineraler er nødvendige som supplement til det foder hestene får tildelt i form af grovfoder. Når hesten er i vækst, skal den bruge både vitaminer, mineraler, fedt, kulhydrater og proteiner til at vokse, ligesom at den i mindre grad skal bruge disse næringsstoffer til vedligehold. Her er det afgørende at vitaminer og mineraler er til stede til at opretholde sundhed og funktion i både muskler, sener, knogler og koncentration samt indlæring. På samme måde har også immunsystem, organer, såsom fordøjelsessystem med videre, brug for at der er de rette næringsstoffer til stede. 

Får hesten ikke de vitaminer og mineraler som den har brug for, vil den mistrives og ikke kunne holde vægten, skifte pelsen eller opretholde modstandsagtigheden overfor sygdomme eller andet. 
 

Wrap, hø og græs 

Hvis man kigger rundt omkring i verden, de få steder hvor der stadig lever vilde heste, så vil man se at der ikke er nogle der går og giver dem tilskud dagligt, som supplement til det de selv finder på sletterne og græsmarkerne. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de ikke får hvad de skal have, men det er heller ikke ensbetydende med, at de heste vi har stående hjemme i stalden, ikke har brug for lidt ekstra. 

Først og fremmest, så vil vi gerne give hestene de bedste forudsætningen for at de har alt hvad de skal bruge for at vokse, trives og at pels, sundhed, hove med videre er tip top. Det foder vi giver hestene i form af græs, hø eller wrap, er ikke nærringsfuldt og varieret nok, til at dække hestene ind med de vitaminer og mineraler som de har brug for. Derfor er det nødvendigt med foder ved siden af, eller tilskud der sørger for at hestene er dækket ind på alle parametre. 
 

Krybbefoder 

Hvis du giver din hest krybbefoder, så vil der som oftest være tale om et fuldfoder, der har fået tildelt de vitaminer og mineraler som en gennemsnitlig hest har behov for. Her findes der både fuldfoder til heste i vækst, sportsheste eller heste der er i fol og ligeledes skal sørge for væksten og udviklingen af en foster eller føl. Her er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at tilføre yderligere vitaminer og mineraler eller tilskud til hesten, såfremt at du følger den foderanvisning der er pågældende for det enkelte produkt i forhold til mængder. Alligevel er der dog nogle heste, der kan have gavn af lidt ekstra. 
 

Hvornår er der brug for ekstra tilskud i foderet? 

For langt de fleste heste, er det alligevel ikke nok med det fuldfoder der kommes i krybben. Årsagen er, at alle heste er forskellige og kan have forskellige behov, både ud fra deres type og anvendelse, men også ud fra det grovfoder de får tildelt i form af græs, hø eller wrap, ligesom at deres gener kan spille ind i forbindelse med behovet under fodring. 

Du skal altid kigge på din hest, for at se om der er noget den mangler, ligesom der er særlige situationer i løbet af året, hvor du kan regne ud, at der er behov for lidt ekstra til at booste systemet eller understøtte eksempelvis pelsskifte. 
 

Tegn på at din hest har brug for ekstra tilskud 

Der kan være mange årsager til at din hest kan have gavn af ekstra vitaminer og mineraler i form af tilskud og dermed kan der også være mange forskellige symptomer der indikerer at det er nødvendigt. Her er en liste over de mest almindelige symptomer som giver anledning til at overveje ekstra tilskud til hesten:

  • Større træthed og mindre energi under ridning 
  • Tør og strittende pels 
  • Spaltede eller porøse hove 
  • Manglende evne til at skifte og sætte pels 
  • Vekslende afføring eller efterløb
  • Øget drikkelyst og stærk urin-lugt
  • Tendens til hoste eller snot 
  • Pludseligt vægttab eller vægtøgning 
  • Lang restituering efter træning 
     

Sommertilskud 

Om sommeren når det er varmt, vil de fleste heste have gavn af et tilskud af elektrolytter. Elektrolytter er salte, eller mineraler, som hesten har brug for, for at opretholde de indre processer. Problemet om sommeren er, at disse elektrolytter eller salte og mineraler, forsvinder i større grad fra hestens krop når den sveder, præcis på samme vis som det gør sig gældende for os mennesker. At give elektrolytter forebyggende i de varmeste måneder, kan derfor gøre at din hest ikke mister energi eller får forlænget restitutionen efter træning. 
 

Tilskud i forbindelse med pelsskifte 

Pelsskiftet er noget af det som kræver allermest energi for hesten. Den gamle pels skal skiftes ud med en ny og der stilles her en masse krav de næringsstofdepoter som hesten har opbygget, ligesom at der skal bruges fedtsyrer og vitaminer og mineraler. Pelsskifte sker forår og efterår, når hesten skal skifte vinterfrakken ud med sommerpelsen eller omvendt og tager som udgangspunkt 3-4 uger fra start til slut. Allerede inden du kan se at hesten fælder, begynder den at danne ny pels under den gamle. I forbindelse med pelsskifte, kan det være en fordel at give et ekstra tilskud, af særligt B-vitaminer og omega fedtsyrer, for at understøtte den nye pels, undgå træthed samt sart mave og forkorte fældeperioden. 

Andre blogindlæg

Hvilket udstyr skal du have når du starter til ridning?

Se hele listen her

Læs mere
Sådan vælger du de perfekte ridetights

Se vores guide

Læs mere
Hvorfor skal du have et underlag til din hest

Læs hvilket underlag du skal vælge

Læs mere