Hvilket rideudstyr er vigtigt?
Ved du overhovedet hvilket rideudstyr du har brug for når du skal i stalden? Hvis der tages udgangspunkt i ridningen, så er der flere ting der er værd at have styr på når det kommer til udstyret, før end at du får de absolut bedste betingelser for et godt ridt. Her er der både udstyr til hesten og til dig som rytter der har afgørende betydning for, om du overhovedet kommer i sadlen. Noget udstyr er oplagt, men noget udstyr kommer måske bag på dig, at det er en god ting at investere sig og have med sig når du skal ride. Se med i guiden her under og bliv klogere på, hvilket udstyr der er vigtigt når du skal ride.
Er det overhovedet nødvendigt med udstyr?
Du har måske set film om indianerne der blot er hoppet på ryggen af de mere eller mindre vilde heste i det fri, redet der ud af over marker og sletter, helt og aldeles uden udstyr? Det er dog ikke helt sådan at det foregår i virkeligheden og at ride helt uden udstyr er dog en disciplin som nogle ynder at opnå, men som kræver mere eller mindre livslang erfaring for at kunne mestre og et dybt bånd med den enkelte hest der rides på. Udstyr er nødvendigt for et godt ridt og har til formål at gøre det både mere komfortabelt, nemmere og mere sikkert for både dig og hesten af ride rundt på banen, i ridehuset eller i det fri.
Udstyr til rytteren
Først og fremmest skal du kigge på dig selv og finde det rette udstyr der passer til dig, inden du sætter dig i sadlen på hesten. Der er ridetøj og udstyr der gør det mere sikkert at håndtere hesten og gør dig i stand til at sidde komfortabelt i sadlen, med støtte og hjælp til den ridedisciplin du ønsker. Ridetøj og udstyr er som udgangspunkt ikke en nødvendighed, men altid en god idé for at give dig den bedst mulige oplevelse sammen med hesten.
Ridebukser
Ridebukser er en fordel at have på, da de er særligt designet med det formål at lade dig sidde mest muligt sikkert og mest muligt komfortabelt når du skal ride. Her kan det være en stor fordel at vælge et par ridebukser der er uden syninger og med et stort stræk for den størst mulige bevægelsesfrihed og kan bevæge dig uden gener på hesten. Du bør vælge et par ridebukser der er egnet til årstiden, således at du har den rette ventilation om sommeren og en god isolering om vinteren.
Grip på ridebukser
Ridebukser eller ride tights har som oftest et godt anti skrid materiale, enten på knæene, eller i form af fuld grip der går hele vejen fra indersiden af læggen, knæene, lår og bagdel. Som nybegynder er det mere eller mindre alfa og omega, for at du bedre kan holde balancen når du skal ride, ligesom at det kan være en fordel med fuld grip når du skal ride dressur og sidde roligt i sadlen, for at give hesten små og klare signaler fra sæde og ben.
Rider du spring, så er det ikke nødvendigvis en fordel med meget fuld grip. Her vil der som oftest være tale om grip der er siddende på knæene udelukkende, som er dem du skal bruge for at holde dig fast i sadlen, særligt når du rejser dig, men ikke forhindrer dig i at bevæge dig livligt når det er nødvendigt for at komme hurtigt rundt på banen.
Ride t-shirt og trøjer
En god ride t-shirt eller ridetrøje kan være en stor fordel når du skal ride. Her er der tale om en overdel der sidder tæt til kroppen, har den nødvendige isolering i forhold til vejrforholdene og som samtidig også lader din krop ånde og leder eventuelt sved væk fra huden. Dette kan gøre en stor forskel for din komfort, ligesom at det med en tættere siddende ridetrøje eller overdel, vil gøre det gavnligt for din underviser, der gerne skal se alle dine bevægelser i sadlen bedst muligt.
Ridehandsker
Ridehandsker er altid en god idé når du skal håndtere hesten. Her er der et godt grip, der både giver dig en fordel når du skal håndtere hesten fra jorden og samtidig også gør det når du skal have fat i tøjlerne og disse helt ikke skal glide rundt. Ydermere er et par ridehandsker den bedste måde du kan forebygge slidmærker, som der uden hurtigt opstår når du har fat i træktov, liner og tøjler.
Sikkerhedsudstyr
Ridehjem og eventuelt en sikkerhedsvest og sikkerhedssko er mange steder nødvendigt før end at du overhovedet har lov til at hoppe i sadlen. Dette er udelukkende for at forebygge alvorlige skader og sørge for din sikkerhed til hest. En ridehjem skal sidde fast på hovedet og godt ned i panden, uden at genere dit udsyn, med en lukning der ikke er for løs. Ligesom at en sikkerhedsvest skal sidde tæt, uden at nedsætte din bevægelsesfrihed mere en højest nødvendigt, særligt i forbindelse med at du springer, hvor den oftest er anvendt.
At have et par sikkerhedssko på fødderne, kan forhindre at du ender med blå og brækkede tæer eller fødder. En hest vejer mange kilo og selvom at det ikke er med vilje, så kan den hurtigt komme til at overse hvor du sætter dine fødder. At ride med sikkerhedssko kan sagtens lade sig gøre, hvis det er et par ridestøvler med hæl.
Udstyr til hesten
Udstyret til hesten skal bruges for at du kan sidde godt i sadlen og ride sikkert rundt. Her er det relevant med en sadel, en trense eller andet der gør hesten styrbar fra tøjlerne. Hertil er der supplerende udstyr såsom underlag, beskyttelsesremme, gjort og andet som følger hesten personligt, eftersom det gerne skal være særligt tilpasset.
Rider du på en rideskole, er udstyr til hesten ikke noget du skal bekymre dig om, da der er helt styr på dette. Har du din egen hest, så kan det være en fordel at lade fagfolk, som eksempelvis en sadelmager, hjælper dig med at finde det helt rette udstyr der passer som det skal, så ikke du giver din hest spændinger eller gener under ridningen.