Hvorfor skal du have et underlag til din hest
Har du nogensinde overvejet, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at have et sadelunderlag til din hest, når du skal ride? Der er flere gode grunde til, at lige præcis underlag er en god idé, og det er noget alle bruger, fordi det både beskytter hesten og det udstyr, der anvendes.
Det er altså både et spørgsmål om velvære og det faktum, at det er nødvendigt at passe godt på det udstyr, der bestemt ikke er helt billigt, og som skal holde længst muligt i fremtiden.
Derfor er det nødvendigt med et sadelunderlag
Et sadelunderlag er et stykke udstyr udformet i stof og stødabsorberende materialer, hvilket er beregnet til at ligge imellem sadel og hestens ryg.
Først og fremmest har et sadelunderlag til formål at beskytte hesten mod slidskader og gnavesår fra sadlen. Det er trykaflastende i en vis grad, hvilket gør at hestens ryg ikke bliver påvirket lige så voldsomt af den vægt, du giver, når du sætter dig på ryggen af den.
Yderligere vil et underlag beskytte din sadel mod skidt og snavs, og det er betydeligt nemmere at rense et underlag for eksempelvis sved, end det er at rense en sadel i læder eller kunststof.
Det rette underlag vil give en bedre præstation under ridningen, se hamrende godt ud og gøre det komfortabelt for hesten at have en sadel på ryggen.
Hvilket rideunderlag skal du vælge?
Der er forskel på udformningen af et underlag afhængigt af hvilken ridedisciplin, du skal ride. Er der eksempelvis tale om dressur, skal du bruge et underlag, der er mere firkantet, mens der i spring er behov for et underlag, der giver hesten en anelse større bevægelsesfrihed i springene og derfor er formet nogenlunde på samme vis som din sadel.
Det er vigtigt, at du under alle omstændigheder vælger et rideunderlag, der tager udgangspunkt i den størrelse og form, som din sadel har. På den måde bliver det ikke hverken for stort eller for lille til at kunne give den rette beskyttelse til hesten og udstyret.
Anatomisk underlag
Det er ikke kun lige og firkantede rideunderlag, du kan få til hesten. Har hesten eksempelvis en høj manke, vil det aldrig blive komfortabelt med et helt lige underlag, da det ikke vil kunne slutte tæt til hesten krop. Derfor er det nødvendigt at tage et kig på de underlag der er anatomisk formede, eller er lavet med et cutoff, så det nemmere kan tilpasse sig hesten.
Dette kræver dog, at du bruger lidt længere tid på at få det hele til at sidde spot on, når der sadles op.
Skum eller gel?
Kernen af et underlag er lavet af skum, gele eller en kombination af de to.
Skum skal være tykkere for at give den samme isolering, som der gør sig gældende for gele, og skum er ikke helt ligeså trykaflastende. Derfor kan der ud fra sadlens tilpasning og hestens kropsform være behov for at overveje hvilken kerne, der er i de forskellige underlag. Og du kan eventuelt forsøge dig med forskellige typer, inden det er muligt at sige, hvad der er det helt rette. Tyndt eller tykt, tungt eller let?
Ikke kun polstringen tæller
Det er bestemt ikke kun polstringen, der tæller, når det kommer til den komfort, som et underlag vil kunne give hesten. Oveni vil det materiale, der ligger udenom kernen, også have betydning.
Det kan mere eller mindre ikke undgås, at de steder, hvor der er kontakt med udstyr og hestens krop under ridningen, og hvor sved vil komme på dit udstyr. Sved skal gerne kunne absorberes eller ledes væk fra hesten, for at det ikke skal blive ubehageligt, og at du undgår, at hesten bliver kold.
En god ventilation kan være svært, når der er en god, tyk og trykaflastende kerne på underlaget. Derfor vil det være oplagt med naturlige materialer som eksempelvis bomuld, der med god effekt kan absorbere det væske, der kommer fra hesten under ridningen.
Skal du have et underlag til stævnet?
Det er selvfølgelig også brug for et underlag, når du skal i ringen og vise dine færdigheder til en konkurrence eller et stævne. Her er der med stor sandsynlighed krav til, hvordan at de forskellige underlag skal se ud afhængigt af hvilken ridedisciplin, der er tale om.
Først og fremmest har formen afgørende betydning, om det er spring, dressur eller jagt. Dog vil et hvidt underlag næsten altid være påkrævet.
Er du i tvivl om, hvilke reglementer der gør sig gældende for dit næste stævne – og dermed også har betydning for dit underlag, kan du tjekket op på lige præcis det hos Dansk Rideforbund.
Et underlag med ekstra shine
Der er ingen grund til at holde igen med farver, design og særlige detaljer, når det kommer til udstyr, der skal sidde på hesten. Det gælder heller ikke, når det kommer til et underlag til trods for, at du blot skal bruge det i hverdagen.
Underlag findes i et utal at farver og design, mønstre og prints, så du kan helt sikker finde et, der er lidt mere unikt og gør, at du skiller dig ud. Se dig om blandt med mange muligheder, og find dit nye yndlingsunderlag til hesten, der kan gøre det godt for øjet, hesten og for dit udstyr.