Har du brug for et par nye ridestrømper?
Giver det overhovedet mening at købe et par halvdyre strømper til at ride i, nu du har et par almindelige liggende derhjemme i forvejen? Det korte svar er ja, det kan i den grad godt betale sig at investere i et par gode strømper der er beregnet til ridning, da der er mange ekstra faktorer som der er taget hensyn til i produktionen af disse, som du ikke vil kunne finde på samme vis i et par almindelige strømper som dem du bruger til hverdag. Bliv klogere på hvad det er der gør lige præcis ridestrømper til det stykke udstyr du ikke vil undvære i ridetøjs-garderoben.
Hvorfor skal du købe ridestrømper?
Hvis du gerne vil passe bedst muligt på dine sko, dine ridebukser, hestens pels, sadel og dine fødder, så er det nødvendigt med et par gode ridestrømper der mindsker den slitage der kunne opstå hvis ikke du havde strømper på. Det lyder måske meget voldsomt, men det nu engang således, at formålet med et par strømper sådan helt generelt, er at give beskyttelse og isolere mod kulden. Red du rundt i ridestøvler uden nogle strømper overhovedet, så vil du hurtigt få gnavesår og dine ridestøvler vil hurtigt komme til at lugte af sved. Et par gode ridestrømper vil endda også kunne beskytte dine muskler i læggen og sørge for at disse ikke får skader undervejs på rideturen.
Kan ridestrømper forbedre ridningen
At have et par gode ridestrømper på fødderne kan gøre en ret stor forskel for din ridning. Ikke mindst vil din ridetur kunne blive præget af høj komfort, men det vil også være muligt at mindske friktionen mod hesten og undgå at dine ben bliver lige så hurtigt trætte, som hvis du anvender almindelige og kortere strømper. De ridestrømper der kan gøre en forskel for blodomløbet i dine ben, nedsætte sandsynligheden for skader i muskulaturen og nedsætte restitueringen efter at du har brugt dine ben og fødder en hel del, er rodestrømper med kompression, præcis ligesom de modeller der anvendes til løb eller træning i andre sportsgrene.
Sådan vælger du de rette ridestrømper
Der er flere faktorer at tage hensyn til når du skal på udkig efter et par nye ridestrømper til garderoben. Først og fremmest skal du selvfølgelig tage stilling til hvor lange de skal være, hvilken størrelse du skal bruge og om der er særlige funktioner som du gerne vil bidrage med til din ridning og din træning sammen med hesten. Materialer har også en betydning for komforten, ligesom at udførslen af konstruktionen har betydning for om der er syninger eller andet generende der kommer i vejen udenpå ridebukserne eller i ridestøvlerne.
Korte eller lange ridestrømper?
At vælge om dine ridestrømper skal være korte eller lange er mest af alt afhængigt af hvad du føler er mest komfortabelt og hvilke ridestøvler du vælger at have på. Hvis du ynder at ride i kortere ridestøvler, så vil det være en fordel med lange ridestrømper der går dig til under knæet, mens der med de lange ridestøvler eller chaps, er mulighed for at bruge lidt kortere ridestrømper, der stadig sidder med en god støtte omkring anklerne og dækker dine ridebukser, selv når du arbejder med hælen i bund.
Sommer eller vinterstrømper?
Der er forskel på, om du skal bruge dine ridestrømper sommer eller vinter. Der er nemlig forskel på, hvordan temperaturerne i omgivelserne er, og hvordan vind og vejr forholder sig – særligt hvis du skal ride udendørs.
Selv hvis du har lange ridestøvler på, kan det være en fordel med lange tykke ridestrømper om vinteren for at give den tilstrækkelige isolering og varme. Til forskel er der om sommeren brug for tyndere strømper, der stadig giver den nødvendige beskyttelse, men som også giver åndbarhed og ventilation til dine ben og fødder.
Ridestrømper i uld
Der er et enkelt materiale, der er en stor fordel at anvende, når det er koldt udenfor, og det er et par ridestrømper af det naturlige materiale uld.
Her får du et materiale, der først og fremmest isolerer og holder dine fødder varme om vinteren, men som samtidig også kan lede fugt væk fra huden, når du begynder at arbejde og eventuelt svede om fødderne. Med et par gode uld ridestrømper får du det ultimative til vinterbrug, og i dag er der udviklet gode teknikker til at fremstille komfortable strømper. Ridestrømper i uld kan både støtte, give efter og har ventilation på de helt rette steder, samtidig med at de lader dine fødder forblive varme under hele rideturen.
Stor fleksibilitet
Det er nødvendigt at have et par strømper, der ikke blot er eftergivende og fleksible, men som også samtidig giver den rette støtte, særligt omkring anklerne.
Ridestrømper, uanset om de anvendes om sommeren eller om vinteren, skal gerne have en pasform, der matcher din fod, så ikke der opstår folder, der kan give gnavesår. Et par funktionelle strømper er alfa og omega for en god oplevelse under ridningen og for den bedste komfort.
Størrelse og pasform
Et par ridestrømper, der er den rette størrelse, er nødvendig for, at du kan få en god oplevelse i sadlen. Du skal være helt sikker på, at foden på ridestrømperne er passende til længden på dine fødder. Derudover skal de sidde godt til foden, men samtidig skal de også være store nok til ikke at stramme og lukke for blodomløbet.
Der findes størrelsesguides for de forskellige modeller, så du kan være helt sikker på, at det er de rette, du får i kurven og hjem til din garderobe.
Design og farver
En af de fordele, der er ved det store udvalg af ridestrømper, der findes på markedet, er, at du kan finde utallige farver og design, så du kan finde et par, der passer lige præcis til din personlige stil og din øvrige ridetøjsgarderobe.
Jo bedre du kan matche det øvrige ridetøj med din gode investering af ridestrømper af høj kvalitet, jo mere vil du også kunne få glæde af dem, når du har dem på. Det vil nemlig også se smart ud i stalden og i sadlen.