Fri fragt ved køber over 499 DKK / Levering 1-3 hverdage

Holstener - Alt du skal vide om racen

04. juni 2023

Læs alt du skal vide her

Holstener - Alt du skal vide om racen

Alt du skal vide om en Holstener

Når du kigger på en Holstener, så kigger du på en elegant ridehest, der dog alligevel har noget mere bredde, end det f.eks. kendes fra fuldblodsheste og lignende. Det er en middelhøj race, der ses overalt i verden på konkurrencepladserne og med sin store atletiske fremfærd, klarer den sig godt - særligt indenfor springningen. Tidligere var det dog som kørehest og trækhest, at racen gjorde sit indtog. Der er tale om en atletisk type hest med en stor udholdenhed og ønske om at arbejde.
 

3 facts om Holsteneren

- Holsteneren er den førende varmblodsrace indenfor springning

- Der findes en "gammel" og en moderne type af Holsteneren

- En Holstener har en højere gennemsnitsalder end andre lignende racer 
 

Historien 

Holsteneren er, sammenlignet med nogle af de gamle arbejdsheste, en forholdsvis ny hesterace. Det er en hesterace, der stammer fra det nordlige Tyskland, og det område der i dag også kaldes for Holstein. I starten af det 14. århundrede var der tale om en hest med stor styrke, der blandt andet blev brug i militæret som både ride- og trækhest. Senere blev det en hest, som de adelige havde stor fornøjelse af at ride på både for at komme frem og tilbage, når de skulle på farten, men i den grad også til at ride jagt. Der er i 19-hundrede tallet tilført nye blodlinjer til racen, blandt andet for at forædle den med den velkendte fuldblodshest. På denne vis skiftede den oprindelige kørehest, som holsteneren var kendt for, langsomt til at blive noget mere sporty og atletisk, hvilket også er størstedelen af den type Holstenere, der ses i dag. 
 

Facts

Højde: Tilstræbes 160-175 cm.

Sammenlignet med andre varmblodstyper, er en Holstener en smule mindre i stangmål. Hingstene er generelt set højere end hopperne.

Farve: Grundfarve rød, brun eller sort 

Der ses både skimler og "rene" farver. De mørke Holstenere er den oprindelige farve og her tilstræbes det, at de er uden aftegn. 

Kropsbygning: Højt stillet og atletisk 

Holsteneren er en atletisk hest i udseende, der gerne skal være slank af bygning, men samtidig med gode muskuløse lemmer. De har et hoved, der proportionerer sig en smule mindre til deres kvadratiske til lange krop, der gerne ses med et velsiddende saddelleje. 

Anvendelse: Spring og dressur

Det er særligt indenfor springningen, at en Holstener vinder frem på konkurrencebanerne. Alligevel er det også en race, der evner dressuren med en god balance og bæring, hvor særligt traven fremhæves.

Temperament: Kontaktsøgende og udholdende 

En Holstener er godmodig af temperament og egner sig generelt godt til mange forskellige typer af ryttere. Den er gerne kontaktsøgende hos mennesker og har et ønske om at arbejde. Samtidig er det også en udholdende race, der klarer sig godt på det professionelle, fysisk krævende plan. 
 

Antal i Danmark

Der er Holstenere over hele verden og langt størstedelen befinder sig i det nordlige Tyskland. I Danmark er der på nuværende tidspunkt 51 mulige hingste med levering af sæd til de danske hopper.
 

Den ædle springer 

Der er ingen tvivl om, at en holstener virkelig gør sig bemærket på springbanerne. En Holstener er den fødte springer, og den præsterer ofte mere, end den bliver bedt om, ganske enkelt fordi den kan og i mange tilfælde også, fordi den ser ud til at nyde springningen. På alle OL-hold vil du med stor garanti kunne finde en Holstener på springbanerne, og det er også denne race, der ofte løber med guldet, når dagen er slut. Det er en god kombination af et målrettet avlsarbejde, der har skabt den ædle springer.
 

En sund hest 

Selvom der i perioder ikke har været mange Holstenere at vælge imellem i avlsarbejdet, er der her tale om en sund race. Det kan have betydning, at det har været nødvendigt at indblande flere typer heste i avlen, for at skabe den Holstener der i dag kendes i verdens stalde som atlet. Dog er der for en Holstener, som med alle andre varmblodsracer, en tendens til, at de kan have lidt problemer med ryggen, eller lide af den arvelige sygdom, der kaldes kissing spine. Dog ses det, af en endnu ukendt årsag, at en Holstener alligevel bliver en smule ældre end andre racer af samme type.

Andre blogindlæg

Den bedste velfærd for din hest

Læs vores guide

Læs mere
Hvor gammel skal man være for at starte til ridning?

Er der en grænse? Se mere her

Læs mere
Hvilket udstyr skal du have når du starter til ridning?

Se hele listen her

Læs mere