Fri fragt ved køber over 499 DKK / Levering 1-3 hverdage

Sådan renser ud og plejer hestens hove

24. marts 2023

Læs hele guiden her

Sådan renser ud og plejer hestens hove

Sådan renser ud og plejer hestens hove 

Det er nødvendigt at hestens hove er passet og velplejet for at den kan have det godt. Hestens hove er nødvendige for at den kan gå på benene og har vigtige anatomiske funktioner for dens krop og velvære. For at kunne passe og pleje hestens hove bedst muligt, er det først og fremmest nødvendigt at vide hvordan de skal se ud, når de følger bogen, således at du kan opdage hvis der skulle opstå problemer, men også for at du kan rense dem uden af hovene tager skade. 
 

Hvorfor er hestens hove vigtige? 

Hestens hove er ligesom vores sko, er de en forkert størrelse eller har en upassende form, så er det ikke behageligt at gå fremad. Ydermere har de meget vigtige funktioner til at sørge for at hestens krop har det godt og fungerer efter hensigten. Den bagerste side af hestens hove fungerer som en trædepude eller en fjeder, der først og fremmest skal sørge for at hesten har noget affjedring for hvert skridt den tager med din tunge krop. Yderligere fungerer denne trædepude som en venepumpe, der skal sørge for at blodet kommer rundt i kroppen og er medvirkende til at hesten kan udlede de affaldsstoffer der opstår i kroppen. 
 

Hovens anatomi 

Hovens er de sko som hesten skal gå på dagen lang. Her omkranser den det yderste tåled, det samme som vores yderste fingerled, som skal sørge for at hesten ikke får ondt når den tager et skridt. Det yderste af hestens hove er bestående af et negl lag, der er hårdt og robust, men som også kan smuldre, revne eller flække, hvis ikke at der er de rette betingelser til stede, eller hvis ikke de bliver passet korrekt. 

På undersiden af hestens hove er der en trekant der kaldes en stråle. Denne er med til at give den affjedring som hesten skal bruge for hvert skridt den tager, netop for at den ikke får et hårdt slag når hoven rammer jorden. Det samme gør sig gældende for ballerne der sidder bag på hestens hove, der ligeledes er en såkaldt vene pumpe, der skal sikre den optimale fordelen af blod gennem kroppen og udledningen af eventuelle affaldsstoffer fra kroppen. 
 

Hvordan renses hestens hove? 

En hovrenser er hvad man bruger til at rense hestens hove. Det kan enten blot være en hovrenser i form af et stykke buet stumt metal, eller have en stiv børste på den ene side. Hovrenseren bruges til at fjerne hvad der eventuelt har måtte have pakket sig under hestens hove og ved skoene hvis der er sådan nogle på. Det er ikke unormalt at mudder, jord, halm eller andet underlag fra boksen sækker sig fast under hestens hove, ligesom at sne kan gøre det om vinteren. Hvis ikke hestens hove bliver renset, kan det blive en gene når den skal bevæge sig. 
 

Følg hestens anatomi 

Når du skal rengøre hestens hove med en hovrenser, så er det vigtigt at du følger hovens anatomi og ikke påfører hovrenseren de steder hvor der er bløddele og hvor det kan gøre ondt på hesten af få fjernet skidt og pakninger. Løft hestens hov på det pågældende ben, og rens langs med den indvendige trekant, strålen, bagfra og mod forenden af hoven. Fortsæt proceduren på alle ben og vær nænsom med at skrabe for hårdt. 
 

Hvor ofte skal hestens hove renses?

Hestens hove bør renses dagligt med en hovrenser, for at fjerne hvad der måtte sidde under hoven. Det er vigtigt at hovene er renset inden du skal ride og at du sørger for at der ikke sidder sten eller andet efter ridtet. Bliver din hest pludseligt stikkende i gangen eller måske endda halt under rideturen, så er det første du bør hoppe af og tjekke, om der er noget der har sat sig fast i hoven. Særligt for heste med sko på, er det nødvendigt at være mere påpasselig med at tjekke og rense hestens hove, end for heste der går uden sko. 
 

Hvad sker der hvis hovene ikke renses? 

Hvis hestens hove ikke bliver renset, og der sidder en masse pakninger under, kan hesten ikke bevæge sig som den skal, ligesom at det er en gene, ømhed eller ligefrem smerte som den vil opleve, hver gang den tager et skridt. Yderligere kan der opstå problemer med hovbylder eller andet, hvis sten og skidt får lov til at blive siddende for længe og med tiden borer sig op igennem hesten hovvæg. 
 

Skal hestens hove vaskes?

Hvis hovene er mudrede og meget beskidte, kan det være en fordel af vaske dem både udvendigt og indvendigt efter behov. I jord og skidt og snavs, kan der sidde en masse bakterier, som bestemt ikke er en fordel for hestens hove. Med en rengøring og vask, vil hovene også være pæne og rene når du skal ride og eksempelvis en nødvendighed når både du og hesten skal se blændende godt ud i ringen til et stævne. 


Hvad med olie og hovfedt? 

For at undgå at hestens hove bliver tørre og sprækker, så kan det være en fordel at smøre dem med olie eller hovfedt, der sørger for at neglen, eller det yderste lag på hestens hove, forbliver hydrerede og smidige. Særligt om sommeren kan det være en god idé at oliere og smøre hestens hove, da de hurtigt tørrer ud i solen. 

Om vinteren kan du med hovolie eller hovfedt, være med til at forebygge, at hestens hove bliver opløst i mudder og smat eller en våd græsfold. Det vil også være nemmere at rense og rengøre velplejede og olierede hove, når de er passet med olie og fedt. Her bør du smøre hestens hove ind efter behov, når du kan se og mærke, at de begynder at blive tørre. Sørg for at hovende er tørret op fra fold eller vask, inden at du påfører olie ller fedt og rengør altid hestens hove for skidt og snavs inden du lukker eventuelle bakterier inde under det olieree lag. 

 

Andre blogindlæg

Hvilket udstyr skal du have når du starter til ridning?

Se hele listen her

Læs mere
Hvilket udstyr skal du have med til stævnet?

Læs om alt du skal huske

Læs mere
Sådan vælger du de perfekte ridetights

Se vores guide

Læs mere